Taasinge Forsamlingshus kunne i 2012 fejre sit 125 års jubilæum. Den 31.juli 2012 var det nøjagtigt 125 år siden ”Thorseng Forsamlingshus” – som huset hed dengang – blev indviet. Her bringer vi historien om huset fortid fra 1887 til 1912 som fortalt af Hans Jørn Hansen, “Dinesgaard” på Tåsinge. Gården ligger på højre hånd lige før Landet, når man kommer fra hovedlandevejen.

 

——————–

Taasinge Forsamlingshus kan i 2012 fejre sit 125 års jubilæum. Den 31.juli 2012 er det nøjagtigt 125 år siden ”Thorseng Forsamlingshus” – som huset hed dengang – blev indviet.

I alle disse år har Taasinge Forsamlingshus, uanset hvor forskelligt det har set ud, været rammen om en stor del af øens folkelige, kulturelle og politiske liv, og efter den i 2011 gennemgribende renovering til ca. 10 millioner kroner, fremstår Taasinge Forsamlingshus som et moderne kulturhus for Tåsinge og det sydlige Fyn.

Det var den store politiske strid om folketings-parlamentarismen mellem Venstre og Højre i slutningen af 1800-tallet, der førte til stiftelsen af A/S Thorseng Forsamlingshus og senere bygningen af forsamlingshuset. Det var Ungdomsforeningen og Gymnastikforeningen, som tog initiativet til aktieselskabet. Især Gymnastikforeningen manglede lokaler at samles i. Om sommeren måtte gymnasterne træne på en marked ved Bukkehave Mølle, og om vinteren benyttede foreningen en lo hos gårdfæster N.Bønløkke i Vornæs. Ydermere havde Estrup-regeringen i slutningen af 1880-erne forbudt politiske møder i skolerne.

I virkeligheden var det måske Riffelforeningen, der var primus motor i arbejdet forud for selve opførelsen af forsamlingshuset. Man levede i Provisorietiden. Det vil sige at lovene ikke var vedtaget af Folketinget, men udstedt som ”provisoriske love” af Højre-regeringen. Det var vanskeligt at samles til offentlige møder uden at blive overvåget, bl.a. af Estrups gendarmer. Folks lyst til mødeaktivitet skulle holdes nede. Det gjorde det heller ikke let at få opført et forsamlingshus. Her på Tåsinge havde myndighederne en stor forbundsfælle i fæstevæsenet. Valdemars Slot ejede det meste af Tåsinge og ville selvfølgelig ikke svigte Estrup ved at give frihedens forkæmpere en håndsrækning. Heldigvis viste den eneste grundejer på det sted, hvor der kunne være tale om at bygge forsamlingshuset, sig ikke uvillig til at støtte opførelsen af forsamlingshuset. Det var Lundby-mølleren. Møllen lå i Landet, Skovballevej 31, hjørnet af Skovballevej og Elvira Madigansvej. Ifølge skødet måtte han ikke sælge noget af sin jord, men intet forbød ham at leje jorden ud. For 400 kr. udlejede han et passende jordstykke for et tidsrum af 49 år. – Lejemålet var dog nær strandet på pastor Schousboes uvilje mod at Landet kirke ville blive nabo til et forsamlingshus.

Pengene blev skaffet.

Da grunden var lejet, skulle der skaffes kapital til byggeriet. Set med nutidens øjne var det små beløb, det drejede sig om, så krævede det dengang en kraftanstrengelse for at få beløbet samlet. De samlede håndværkerudgifter løb op i ca. 3500 kr., eller en tiendedel af det, der var samlet sammen til det andet forsamlingshus fra 1934.

Kapitalen skulle skaffes som aktiekapital i aktier på hver 10 kr.. Man nåede på den måde at få 193 aktienærer a 10 kr., og 13 aktionærer a 5 kr. – Derudover fik man 440 kr. i gaver, men der manglede stadig 1000 kr.- 10 mænd sod last og brast og lagde pengene ud. De blev hurtigt tilbagebetalt, allerede efter tre år den sidste af långiverne, Niels Sørensen, Gesinge (Søren Loks far) det sidste afdrag udbetalt.

Af de mænd, der særlig stod i spidsen for dette arbejde, må foruden Niels Sørensen nævnes Niels Svop, Strammelse, Rasmus Sørensen, Lundby, Peter Nørreballe, Strammelse, Jens Jakobsen, skovfoged, Ny Gesinge, Bukkehave-mølleren Søren Rasmussen, møller Feldthusen, Staus Mølle, og fhv. gårdejer Hans Hansen,Dinesgaard.

”Gjorde Thorsengboerne megen ære”.

Håndværkerne viste også deres store interesse for foretagende ved at gå sammen om arbejdet og udførte det til de laveste priser. I alt kostede det ca. 3500 kr. at bygge forsamlingshuset. Vel var det ikke grundmuret, men det betegnedes af samtiden som et smukt hus, der ”gjorde Thorsengboerne megen ære”. Det fik straks navnet ”Thorseng Forsamlingshus”, og den 28.juli 1887 kunne man i ”Bondegaards Avis” (Svendborg Avis) læse, at indvielsesfesten ville finde sted den 31.juli kl. 5 eftermiddag. Der blev averteret med to talere, højskolelærer Andersen, Vejstrup, og folketingsmand Bønløkke, København. Efter talerne var der spisning af medbragte madkurve og adgangen var 25 øre. Ved festen bød forsamlingshusets første formand gæstgiver, P.Nørreballe, velkommen, men Bønløkke var blevet forhindret på grund af sygdom, og i hans sted talte overretssagfører Malling-Holm, Svendborg, I talen sagde han, at han ikke kunne forstå den uvilje, der havde været mod forsamlingshuset, hvis ikke han fra historien havde vidst, at de, der havde magten, i reglen ikke holdt af, at folk fik for megen oplysning. Fra Svendborg var mødt et selskab, der skænkede en buste af Grundlovens giver, Frederik den VII.

Dilettanterne gav overskud.

Forsamlingshuset gik en god fremtid i møde. Der blev stadig købt aktier. Foredragsforenngen skænkede sin kassebeholdning til stole og borde, og en diletttantforestilling i marts 1889 gav et overskud på 261 kr.. Man havde efterhånden fået så mange penge i kassen, at man dristede sig til at udbetale aktiernes halve pålydende. ”Dilettantforestilingen” var indledningen til en periode med dilettantforestillinger, som igennem årene har skaffet forsamlingshuset mange pengene. I 1930’erne ved 50 års jubilæum udgjorde overskuddet ved dilettanten 500-600 kr.

”Nydelse af spirituøse drikke må ikke finde sted”.

Der har altid været våget over, at forsamlingshusets vedtægter blev overholdt. Til hvert møde eller fest skulle der være to bestyrelsesmedlemmer til stede, og disse overvågede nøje, at det, der skete, var i overensstemmelse med husets vedtægter. Formålet var ”at give beboerne lejlighed til at samles for at høre kristelige, folkelige og politiske foredrag og at give ældre og yngre lejlighed til gode, sluttede, selskabelige sammenkomster. Disse må ikke stride mod Selskabets Ære og Værdighed”. Der skulle sluttes kl. to (om natten) og ”nydelsen af spirituøse drikke må ikke finde sted”. En af de foreninger, som i de første år lagde meget beslag på forsamlingshuset, var Taasinge Afholdsforening, stiftet i 1890. Denne forening brugte i årenes løb mange penge til leje af forsamlingshusets lokaler, og det var også afholdsforeningen, som i 1896 ville holde andespil til fordel for ”juletræet”, men dette forbød husets bestyrelse med den motivering ”at det ville være et uheldigt spor af komme ind på, om lotterispil eller anden slags spil blev almindeligt her”. Der gik gå 15 år, før den slags spil blev tilladt.

I de første år serveredes der ved sammenkomsterne kun kaffe med brød, men i 1898 gik man med til, at der måtte udskænkes hvidtøl fra anker. Samtidigt vedtoges det at sætte prisen for en kop kaffe med brød til 20 øre. Entreen til husets fester var almindeligvis 35 øre for mænd og 25 øre for kvinder. Med en krone på lommen kunne man more sig herligt og samtidigt invitere den udkårne på en genstand.

Forbuddet mod udskænkning af ”spirituøse drikke” var man allerede begyndt at rokke ved, da forsamlingshuset fejrede 50 års jubilæum i 1937, og på den sidste generalforsamling før jubilæet førtes en levende diskussion om spørgsmålet. Mange af aktionærerne var stemt for at spiritus blev tilgængelig i forsamlingshuset.

Forbuddet mod at sælge spiritus i forsamlingshuset bestod i mange år, da der krævedes, at 80 procent af samtlige stemmeberettigede aktionærer var tilstede og stemte for en ændring. Først den 22.november 1961 forelagde bestyrelsen et forslag om en lejlighedsbevilling, således at den forening eller det private selskab kan nyde spirituøse drikke.”Det har betydet at mange af de faste foreninger er kommet tilbage til forsamlingshuset, samt at udlejningen til private fester er steget betydeligt”, skrev ”Svendborg Avis” ved 75 års jubilæet i 1962.

Blev hurtigt for lille.

Efter en halv snes år var det første forsamlingshus allerede blevet for lille, og i april 1901 vedtog bestyrelsen at foreslå en ekstra generalforsamling en tilbygning på 9 x 11 alen. Den skulle rumme selskabslokaler, som ikke fandtes i det første forsamlingshus. Det blev vedtaget, men sagen blev henlagt og først i 1904 blev udvidelsen foretaget. Arbejdet blev udført af murermester Hans Knudsen, Landet, og kostede 1529 kr. Indvielsen af de nye selskabslokaler fandt sted den 18.september 1904, og til lejligheden blev der skrevet en sang af en aktionær. Første vers lyder således:

” I aar attenhundrede og syv og firs

vi bygged’ det hus, hvori vi er samlet.

Hr. Estrup han drev da en køn’ kommers,

saa pengene gik og grundloven ramled’.

Det kan krepere

at de ruinere

Der skulle og landet til gavn regere”.

Jo, konsejlspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup spøgte stadig.

I 1912 fejredes et beskedent 25 års jubilæum. Der blev holdt foredrag og derefter fælles kaffebord med forskellige taler og til slut dans. Året efter i 1913 gennemgik forsamlingshuset flere reparationer, og der indførtes bedre toiletforhold. I 1919 kunne man for første gang tænde det elektriske lys i forsamlingshuset, og den 2.juli 1920 købtes den lejede jord af møllere P.Vogn.

Arkitekt Mindedal Rasmussen tegnede.

Allerede i løbet af 1920’erne stod det klart, at forsamlingshuset var for lille og utidssvarende. Men hvordan få et nyt? Flot og stort skulle huset være, og planer blev udarbejdet. Men nu var det helt andre beløb end i 1887 man talte om. Så tog dilettanterne tog atter fat og spillede mange penge ind. Men de alene kunne jo ikke gøre det. Fra mange kilder øgedes dog stadig pengesummen, og en basar i marts 1934 gav 5000 kr. – Aktier tegnedes, og nu var målet nær. Bestyrelsen rettede henvendelse til arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen i Ollerup, der udførte en tegning af en trefløjet forsamlingsgård. Igennem tre livlige generalforsamlinger forhandlede man sig frem til enighed. Inden da blev den tredje fløj mod vest, der skulle have rummet biograf og foredragssal strøget, men hovedparten af Mindedal Rasmussens projekt blev fastholdt, og det gør forsamlingshus-komplekset til et unikt hus. At det var nødvendigt at få bygget et nyt og bedre forsamlingshus fremgår også af gamle optegnelser, der fortæller, at da ungdommen ved den sidste gymnastikøvelse i forståeligt overmod ville påbegynde nedrivningen ved at slå et par sten ud af ydermuren i salen, havde de ivrige nær fået hele salen ned over sig, og de måtte skyndsomt fortrække.

Det udvalg, der gennemførte bygningen af det nye forsamlingshus, bestod af gdr. Rasmus Hansen,Dinesgaard, (formand), Rasmus Madsen, Lundby, pastor Nielsen Landet, møller Melduor Jensen, Bjerreby, og direktør Tegner, Troense. De blev kraftig bistået af Rasmus Lolk, Gl.Nyby, Kr.Møller, Vindeby, Vilh.Rasmussen, Vornæs, P.Skindballe, Søby, Johs. Ejlersen og læge Ivar Knudsen, Landet.

Ved 50 års jubilæet i 1937 skrev ”Svendborg Avis”, at der var ca. 430 aktionærer. Aktierne er på mindst 10 kr., men dertil kommer ca. 150 bidragydere. 15.000 kr. blev indsamlet og 10.000 kr. tegnet på 10-årige bidrag. Det nye forsamlingshus kostede ca. 50.000 kr., men udgifterne havde været langt større, hvis ikke alt udgravningsarbejdet til kældre og fundamenter var lavet af frivillig arbejdskraft bl.a. fra gymnastikforeningen og ofte udført efter normal arbejdstid. Mens mange af øens landmænd gratis kørte jord og grus. – For at sætte udgiftens størrelse i forhold til datidens prisniveau kan det nævnes, at en almindelig 50 tdr.land stor går på Tåsinge i midten af 1930’erne kostede knap 100.000 kr., dvs. det nye Taasinge Forsamlingshus kostede godt og vel en halv bondegård.

Ny Tåsinge-sang til indvielsen.

Den 11.november 1934 var man klar til indvielsen af det nye forsamlingshus, og tilslutningen var så stor, at det blev nødvendigt både at tage scenen i brug og at holde en ekstra fest dagen efter. Festtalerne blev henholdsvis holdt af pastor Nielsen, Landet, og forstander Bækhøj. Til indvielsen havde læge Ivar Knudsen, Landet, skrevet en ny Tåsinge-sang: ”Af urtids gry, af bræers is”, og den er sammen med pastor Heilmanns Tåsinge-sang ”Omflydt af blanke sunde” de to mest populære Tåsinge-sange.

Det var især Tåsinge Gymnastikforening, der sammen med Ungdomsforeningen, var de flittigste brugere af det nye forsamlingshus. ”Og prægtigere gymnastiksal end salen i Taasinge forsamlingshus findes næppe”, skrev ”Svendborg Avis” i en omtale af 50 års jubilæet i 1937. Tåsinge Bibliotek har også i et par år haft sin ”hovedstation” i et af lokalerne i forsamlingshuset.

Mange formænd i de første 50 år.

I de første 50 år har Taasinge Forsamlingshus haft følgende formænd:

Peter Nørreballe 1887-92, Jens Jakobsen, skovfoged, Ny Gesinge, 1892-96, Peder Feldthuse, Staus Mølle, 1896-98, Anders Skindballe, Knudsbølle, 1898-1901, Rasmus Høj, Bjernemark, 1901-02, Jakob Larsen, Knudsbølle, 1902-03,Hans Høj, Bjernemark, 1903-05, Kristoffer Pelle, Ny Bjerreby, 1905-06 ( et halvt år), Hans Hansen, Lundby, 1906-10, Frits Høgstrøm, Lundby 1912-16, Jens Barfod, Skovballe 1916-18, Hans Hansen, Dinesgaard 1918-20, Laurits Lolk, Ny Nyby 1920-21, Jens Nielsen, Melby 1921-22, Anders Drost, Lundby, 1922-30 og nuværende formand (i 1937) Rasmus Hansen, Dinesgaard.

Efter indvielsen af det nye forsamlingshus i 1934 fulgte en travl periode hvor især gymnastik-, badminton-, ungdoms-, husholdnings- og husmands- og landboforeningerne lagde beslag på huset. Derudover var der danseundervisning, bl.a. af fru Eriksens Danseskole fra Fåborg, og Tolneborgs Danseskole fra Svendborg. Der var udstilling af elevernes arbejde fra husflidsskolen, og forsamlingshuset arrangerede selv hvert år en dilettant-forestilling indtil 1950. – De handlede holdt også i nogle år julemarked-udstilling. Der blev arrangeret juletræsfester, og årene efter krigen var der før jul andespil med en levende gås som ekstra præmie. I 1960’erne havde Landbosparekassen for Fyn også en filial i forsamlingshuset, der var åben en gang om ugen.
Mindesten for befrielsen.
I Ejnar Mindedal Rasmussens oprindelige projekt var der forudset en række skulpturer placeret foran og bagved forsamlingshuset. Det blev aldrig til noget, men efter Danmarks befrielse den 5.maj 1945 tog pastor Nielsen, Landet, initiativet til at opstille en mindesten for befrielsen. Den 26.september 1945 blev stenen – en stor 3 ½ tons stor blågrå granitsten, smukt udhugget af billedhygger Thorvald Larsen, Svendborg, – afsløret i overværelse af ca. 150 mennesker. Pastor Nielsen sagde ved afsløringen: ”Vi fejrer i dag på Tåsinge kongens fødselsdag ved at rejse en mindesten. Tåsinge har en nationalsang. Nu har vi også et national-monument”. Den smukke sten bærer i randen følgende indskrift: ” Med taknemmeligt Sind satte Taasinges Befolkning denne Sten til Minde om 5. Maj 1945”. Omkring stenen er der lavet et lille anlæg, afgrænset af små pyntelige kantsten.
Pastor Nielsen overdrog stenen til Taasinge Forsamlingshus, og formanden for forsamlingshuset, gdr. E.Karkov, modtog stenen ”og lovede at holde den i Hævd og Ære”, skrev ”Svendborg Avis” den 27.september 1945.
Centralskolerne en konkurrent.
De nye centralskoler i Bregninge og Lundby blev hurtigt alvorlige konkurrenter til forsamlingshuset. De kunne nu tilbyde lokaler til gymnastik og gratis lokaler til foreningerne. I slutningen af 1960’erne kneb det derfor med økonomien. Der opstod rygter om at kommunen ville overtage huset,” men bestyrelsen med Otto Madsen som formand stod fast”, skrev ”Fyns Amts Avis” ved 50 års jubilæet i 1984. Der blev optaget et lån på 10.000 kr. og medlemshvervningen blev intensiveret, ligesom der blev holdt ungdomsballer og bal for ”De unge på 40” . Selskabslokalerne blev sat i stand, og i midten af 70’erne blev der bygget et nyt moderne køkken på husets sydside i hjørnet ind mod værtsfamiliens lejlighed.
Ved 50 års jubilæet i 1984 følte den daværende formand Hans Vilhelmsen ”at forsamlingshuset er kommet ind i den rette skure. Ikke mindst vore spillegilder hver 14 dag med gratis kaffe og brød til deltagerne henter pengene hjem. Vi har ingen gæld og ligger inde med en pæn kassebeholdning samtidigt med at hele huset nu er blevet moderniseret bl.a. ved bestyrelsens egen arbejdskraft”, sagde formanden til ”Fyns Amts Avis”.
Formændene efter 1934.
Rasmus Hansen,Dinesgaard, var formand fra 1930-1944, Ejnar Karkov til 1946, A.Toftegaard til 1961, Aage Jørgensen til 1968, Otto Madsen til 1974, Niels Drost til 1980, Hans Vilhelmsen blev formand i 1980, og efter ham fulgte i perioden 1980-2000: Bjarne Madsen, Frank Larsen og Ole Kruse. Frank Larsen var endda formand to gange.
Siden 2000 har følgende været formænd: Finn Hansen: 2000-2001, Aase Pedersen 2001-2002, Kirsten Eriksen 2002-2003, Karin Hansen 2003-2005, Merete Rieck 2005-2007 og siden 2007 den nuværende formand – Mogens P.Larsen.
Af værtsparrene er der især et par som mange ældre tøsinger stadig husker. Det er Johanne og Hans Jacob Lolk, som bestred dette job fra 1921 i det gamle forsamlingshus, og indtil 1956 i det nye. Siden fulgte Mary og Sivart Larsen til 1965, Else og Arnold Laursen indtil 1968, da Marie og Hans Feldten ankom. I 1976 var Jytte og Erik Nissen ansat og afløstes af Bente og Åge Leonhardt, der kun var det et halvt år og. De blev afløst af Vera og Jesper Kjeldmann
Da Landet blev kloakeret i slutningen af 1980’erne, blev forsamlingshuset pålagt store kloakeringsudgifter, som man desværre ikke selv kunne magte, men takket være velvilje fra Svendborg Kommune fik forsamlingshuset et rente- og afdragsfrit lån til betaling for kloakeringen..
1989 var også det år, da forsamlingshuset efter en vanskelig periode med faldende udlejninger fik en ny vært, Jens Jørgensen, tidligere udgiver af ”Tåsinge-Bladet”, og kunne leje salen ud tre gange om ugen til Svendborg Kommune til gymnastik og badminton på grund af en midlertidig lukning af Lundby skoles hal.

Konflikter
Der har i alle de 125 år generelt været stor opbakning til og stolthed over Taasinge Forsamlingshus, men forsamlingshuset og den måde, det blev anvendt på, har også givet anledning til uenighed og konflikter. I Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv har jeg fundet disse eksempler på strid omkring forsamlingshusets anvendelse.( Den mangeårige uenighed om udskænkning af spiritus i forsamlingshuset er beskrevet andetsteds i artiklen):
I 1940’erne blev der arbejdet med planer om at indrette en biograf i Taasinge Forsamlingshus. Det gav anledning til, at bestyrelsen den 16.april 1943 modtog et brev fra repræsentanter for ”Dansk Ungdomssamvirke” på Tåsinge, hvori man gør opmærksom på, at et biografteater i forsamlingshuset formentlig vil betyde:
”1) En yderligere anledning for ungdommen til at bruge flere af sine penge til fornøjelse.
2) En meget hård konkurrence til det frivillige ungdomsarbejde, som er i gang.
Men foruden dette mener vi, at den nuværende standard indenfor filmen er sådan, at det vil være yderst betænkeligt, om forsamlingshuset, som er bygget for at styrke og udvikle det folkelige liv og ved sin nybygning fik den store støtte netop på dette punkt, nu påtænker at oprette en biograf”.
Det var underskrevet af lærer Jørgensen, Eskær.(FDF), Jørgen Jørgensen, Gyldenmose,(Bregninge Husflidsforening), Niels Mortensen, Lundby (Taasinge Gymnastikforening), K.K.Hansen, Skovballe, (Taasinge Ungdomsforening), lærer Toftegaard, Lundby, Rasmus Rask, Ny Bjerreby, (Venstres Ungdom), Niels Hansen, Melby, (Taasinge Sangforening), pastor Gunnar Pedersen, Bjerreby, Johs. Jensen, Søby,(Bjerreby Idrætsforening), Niels Andersen, Strammelse og Søren Sørensen, Bjerreby, fra Dansk Nordisk Ungdomsforening,, samt pastor J. Juul Sørensen, Bregninge, lærer Frederiksen, Bjerreby og Rasmus Madsen, Lundby, der alle var sognetillidsmænd for Dansk Ungdomssamvirke.
Lokalarkivet rummer ingen svarskrivelse fra forsamlingshusets bestyrelse, men den påtænkte biograf i forsamlingshuset blev ikke etableret. I stedet fik Tåsinge sin biograf i Bregninge med Preben Christensen som ”biografdirektør” og indrettet i Bregninge Kros sal. – Se i øvrigt Tåsinge Årbog 2006.
Konflikt med musikere og komponister (KODA)
Et tilbagevendende konfliktområde var musikere og komponister. – I Lokalarkivet fandt jeg et brev fra Svendborg Orkesterforening fra den 6.november 1947. Her skriver formanden Axel Th. Jensen til ”A/S Taasinge Forsamlingshus” at forsamlingshuset er blokeret af Dansk Musiker Forbunds medlemmer ”i anledning af at De benytte uorganiseret musik til Deres fester. Vi henstiller til Dem at søge forholdet ordnet. Blokaden gælder ikke for foreninger, som lejer forsamlingshuset når de benytter organiseret musik, medlemmer af D.M.F. (Dansk Musiker Forbund)”.
Heller ikke i dette tilfælde er der i Lokalarkivet svarbreve fra Taasinge Forsamlingshus. Det samme er tilfældet i den stribe af sager diverse sagførere for Internationalt Forbund til beskyttelse af komponistrettigheder i Danmark (KODA) har indledt mod Taasinge Forsamlingshus. Som eksempel skal nævnes et brev fra landsretssagfører Kristensen Randers i Svendborg den 5.august 1953, hvor man indleder retsforfølgning mod forsamlingshuset til betaling af afgift for musik anvendt ved festerne den 6.november, 11.december 1952 og den 7.marts 1953. Afgiften udgjorde 30,00 kr. med omkostninger i alt 36.00 kr.
Taasinge Forsamlingshus har formentlig hovedsageligt annonceret i ”Svendborg Avis”, der var langt det største dagblad i Svendborg og på Sydfyn. Foruden denne avis eksisterede der i Svendborg i mange år en lille konservativ avis ”Svendborg Amtstidende” og det socialdemokratiske ”Sydfyn”. Det er netop fra Dagbladet ”Sydfyn”, Taasinge Forsamlingshus den 1.september 1950 får et brev, hvori man på baggrund af opfordringer fra bladets læsere om at ”arbejde for, at også Deres annoncer kom i vort blad” henvender sig til forsamlingshuset.. – Heller ikke i dette tilfælde rummer Lokalarkivet noget svar fra bestyrelsen for Taasinge Forsamlingshus.

Det nye forsamlingshus.

Som årene gik, stod det efterhånden klart, at det store bygningskompleks, som Taasinge Forsamlingshus er(ca. 600 kvadratmeter), også var blevet stærkt nedslidt. Stort set ingen isolering og kostbart at opvarme. De årlige driftsindtægter rakte kun til den mest nødvendige vedligeholdelse.
Ved Landets 100 års jubilæum i 2001 fik bestyrelsen kontakt med arkitekt Anders Hulgaard, Vornæs, der er en af partnerne i CW-arkitekterne i Svendborg. Han uarbejdede et spændende skitseprojekt, som ville åbne den store sal mod syd og erstatte fyldningerne under de syv højtsiddende vinduer med tilsvarende franske glasdøre, dog undtaget det midterste vindue, hvor der som i det oprindelige forsamlingshus, skulle genetableres en dør til haven syd for forsamlingshuset. Det var et projekt, som forsigtigt anslået ville koste i hvert fald en million kroner. Et beløb forsamlingshuset ingen mulighed havde for selv at skaffe.
På en række generalforsamlinger i de efterfølgende år blev der skabt forståelse for, at kun med støtte fra de store danske fonde – især A.P.Møllers Almene Fond og Realdania – var der en chance for at få gennemført en omfattende renovering af forsamlingshuset. – Men de hårde realiteter trængte sig på. Tagrenderne var utætte. Hele huset trængte til at blive malet udvendigt. Toiletter og hall var også stærkt nedslidte.
Bestyrelsen indhentede tilbud på disse arbejder og bad mig i efteråret 2007 om at udarbejde en ansøgning til A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det resulterede i november 2007 i en bevilling fra fonden på 235.000 kr. – Det blev også det store gennembrud for renoveringen af Taasinge Forsamlingshus. På et møde i maj 2008 kunne bestyrelsen præsentere den foreløbige renovering for Henrik Tvarnø, administrerende direktør i Almenfonden og hans medarbejder Jens Lauritsen. Til stede var også arkitekt Anders Hulgaard, der havde arbejdet videre med sit skitseprojekt, og nu kunne præsentere et forslag til en gennemgribende renovering af hele bygningsanlægget – men også til en helt anden pris, nemlig 7,4 millioner kroner.
Et unikt hus – et unikt sted.
Når bestyrelsen for Taasinge Forsamlingshus overhovedet kunne drømme om en så stor renovering af forsamlingshuset – og måske få den finansieret af velvillige fonde – skyldtes det, at Taasinge Forsamlingshus og dets beliggenhed er unikt.
Det er Danmarks eneste nyklassicistiske forsamlingshus tegnet af en stor dansk arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen, som fik sølvmedalje i arkitektur ved Olympiaden i Amsterdam i 1928 for Nordens første overdækkede svømmehal ved Ollerup Gymnastikhøjskole. Arkitektur var, som de andre kunstarter, en del af de olympiske discipliner i 36 år, indtil Olympiaden i London i 1948. Kun én anden dansk arkitekt har fået medalje for arkitektur ved Olympiaderne.
Beliggenheden ved siden af Landet Kirke er også speciel. Det ses tydeligt, når man fra Galgebakken ad Skovballevej kommer kørende ned mod Landet, hvordan kirken og forsamlingshuset klæder hinanden. De dominerer landskabet på denne del af det centrale Tåsinge. At også folk udenfor Tåsinge har kunnet se det, fremgår af, at Danmarks Nationalbank i 2005 valgte tårnet på Landet Kirke til at pryde den ene side af 20 kroners mønten, fordi kirketårnet fra 1634 – 300 år ældre end forsamlingshuset – anses som det mest karakteristiske renæssancetårn på en dansk landsbykirke.
Ansøgninger til andre fonde.
I løbet af efteråret 2008 og foråret 2009 – midt under finanskrisen – blev andre støttemuligheder i forskellige fonde afsøgt. Dog uden positivt resultat.
I eftersommeren blev kontakten med A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal genoptaget, og der blev skabt forståelse for, at forsamlingshuset måtte søge til hele renoveringen, eventuelt gennemført i etaper.
Det store gennembrud kom den 27.maj 2010, da forsamlingshusets formand Mogens P. Larsen modtog brev underskrevet af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller om, at Almenfonden havde bevilget seks millioner kroner til renoveringen af Taasinge Forsamlingshus. – En fantastisk dag for alle os, som havde været involveret i denne proces.
Uanset at Realdania i efteråret 2008, da finanskrisen var allerdybest, havde sagt nej til hele renoveringen af forsamlingshuset, fik forsamlingshusets bestyrelsen i september 2010 lov til at sende en ny ansøgning om udskiftning af taget, som bevillingen fra A.P.Møllers Almenfond ikke rakte til, og den 9.november 2010 kom den glædelige besked fra Realdania, at Direktionen havde bevilget 1,1 mllion kroner til et nyt tag.
Kunstnerisk udsmykning inde og ude.
I Ejnar Mindedal Rasmussens projekt fra 1934 var der i have-/parkeanlægget omkring forsamlingshuset forudset placeret forskellige skulpturer, som dog aldrig blev stillet op. Det skete derimod omkring Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor Ny Carlsbergfondet igennem den seneste halve snes år også har doneret opstillingen af adskillige kunstværker. Det havde jeg i baghovedet, da jeg tilfældigt en dag i august 2009 på Sallingsund Færgekro mødte Hans Edvard Nørregård-Nielsen, formand for Ny Carlsbergfondets Direktion. Jeg tillod mig at forstyrre ham ved morgenmaden og under samtalen blev han interesseret i at besøge Taasinge Forsamlingshus i løbet af efteråret 2009. Her foreslog han, at den kendte kunstner Sonia Brandes kunne udsmykke den store sal, forudsat at A.P.Møllers Almenfond finansierede hele husets renovering.
Sonia Brandes, der er født på Ærø og bor udenfor Brobyværk, besøgte senere forsamlingshuset og kirkegården ved siden af, hvor hun blev inspireret af historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre, som hun har vævet sammen til en spændende billedfrise på salens vestvæg. Der indgår også andre af litteraturens og virkelighedens store kærlighedsdramaer i frisen, bl.a.: Romeo og Julie, Valdemar og Tove, Tristan og Isolde. – I begyndelsen af april 2010 besøgte Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Sonia Brandes igen Taasinge Forsamlingshus. Skitserne blev godkendt, og da den positive besked fra A.P.Møllers Almenfond kom den 27.maj 2010, gik Sonia Brandes i gang med at udføre sit store kunstværk.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen havde ikke glemt den udendørs udsmykning, og i løbet af efteråret 2010/foråret 2011 blev det aftalt, at en mindre skulptur af Erik Heide skal stilles op ved den østlige hovedindgang og en markant – næsten fire meter høj skulptur i Bohus granit af den svenske kunstner Claes Hake – skal stilles op i havens midterakse mod syd.
Det var i øvrigt interessant i Lokalarkivet at finde et brev fra Ny Carlsbergfondets Direktion fra 6.oktober 1934, hvori en ansøgning fra forsamlingshusets bestyrelse om støtte til udsmykning af det nye forsamlingshus afslås. Den daværende bestyrelse gjorde altså forsøget på at få Ny Carlsbergfondet til at støtte udsmykningen, fordi man allerede dengang var klar over, at det var et unikt hus, der blev opført. Men hvad der ikke lykkedes for bestyrelsen i 1934 lykkedes nu i 2011, 77 år senere.
Renovering fra november til maj.
Umiddelbart efter den glædelige besked fra A.P.Møllers Almenfond blev det første møde med arkitekt Anders Hulgaard gennemført den 4.juni 2010. Projektarbejdet blev indledt, og i løbet af september-oktober blev tilbuddene fra håndværkerne indhentet. De billigste blev valgt, så det første byggemøde kunne holdes den 12.november 2010. Herefter blev der holdt et byggemøde hver uge frem til afleveringen af byggeriet den 20.april 2011. Forsamlingshuset var i byggeudvalget repræsenteret af formanden Mogens P. Larsen, Landet, Svend Nielsen, Bregninge, og Hans Jørn Hansen, Dinesgaard.
For at få den mest rationelle afvikling af renoveringen blev det besluttet, at hele forsamlingshuset skulle lukkes i perioden fra 1.november 2010 til 1.maj 2011, hvor de første udlejninger allerede var bestilt. Møbler og inventar blev opmagasineret udenfor huset i denne periode.
Indviet på grundlovsdag 5.juni 2011.
Da forsamlingshuset er et direkte ”barn af ” Juni-grundloven fra 1849 besluttedes det, at den officielle indvielse skulle ske grundlovsdag den 5.juni 2011, som faldt på en søndag, og hvor det i år var det dejligste sommervejr.
Her kunne formanden, Mogens P. Larsen, glæde sig over, at mange mennesker havde fulgt opfordringen til at deltage i indvielsesfesten, og han rettede en varm tak til A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, dens formand hr. Mærsk Mc-Kinney Møller og Fondens administrerende direktør Henrik Tvarnø for støtten til renoveringen af forsamlingshuset. Uden denne støtte havde renoveringen ikke været mulig. Formanden takkede også Realdania og Ny Carlsbergfondets Direktion ved Hans Edvard Nørregaard-Nielsen for uvurderlig støtte. – Vigtige bidragsydere har også været LAG, Svendborg, Sydbanks Fond, Tuborgfondet og Fynbo-fonden.
Mogens P.Larsen hæftede sig sin velkomst ved at Grundlovens og forsamlingshuset er uløseligt forbundne:
”Uden Grundloven og demokratiet – ingen forsamlingshuse.
Og uden forsamlingshuse måske heller ikke noget demokrati på sigt.

Det smukke – nyrenoverede hus – vi indvier i dag – er også et stærkt udtryk for de mange kræfter, der findes i det, der med et lidt nedladende udtryk er blevet kaldt udkants-Danmark.
Forsamlingshuset kom til at ligge neotp her, fordi Tåsinge dengang var ejet af kun to personer: Baronen på Valdemars Slot og mølleren i Landet. – Baronen ville jo ikke sælge jord til de Venstre-bønder og håndværkere, der ville bygge et forsamlingshus til deres politiske og folkelige møder. – Men det ville mølleren i Landet, og derfor kom forsamlingshuset til at ligge netop her. Det var også mølleren, som i et lystigt lag sagde, at han og baronen ejede hele Tåsinge, og det var jo rigtigt nok, selv om der unægtelig var forskel på hvor meget af øen de ejede.
Forsamlingshusets og Grundlovens skæbner også vævet sammen i form af utallige vælgermøder, generalforsamlinger i de lokale partiforeninger og nu som valgsted i Svendborg Kommune. Men også i form af den uddannelse i praktisk demokrati, som arbejdet i hver eneste forening udgør, og hvor forsamlingshuset lægger rammer til disse aktiviteter.
Ved en lejlighed som denne er der også grund til at takke de kvinder og mænd, som i generationerne forud har bygget, vedligeholdt og udviklet forsamlingshuset – og på samme vis vil vi også i dag takke vore medlemmer for igennem årene trofast at have sluttet op om forsamlingshuset og støttet det. – Også i vanskelige år”, sagde Mogens P. Larsen

A.P.Møller knyttet til Svendborg.

Arkitekt Peter Poulsen, A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal overbragte en hilsen fra Fondens bestyrelse og en lykønskning med den velgennemførte renovering. ”Et resultat som ikke bare kommer med pengene, men også fordi ildsjæle har ydet en stor indsats.
I dag kan vi konstatere at projektet lykkedes til fulde. Resultatet vidner om en meget høj kvalitet af såvel materialer som håndværk ned til mindste detalje, fortsatte Peter Poulsen.
I september 2009 modtog A.P.Møller Fonden en ansøgning om støtte til gennemførelse af en gennemgribende udvendig og indvendig renovering af bygningen med det formål at bringe Huset op til en nutidig standard og dermed gøre det til et moderne kulturhus for indbyggerne på Tåsinge. En besigtigelse overbeviste Fonden om Husets muligheder og kvaliteter og efterfølgende bevilgede Fondens bestyrelse et væsentligt bidrag til gennemførelse af arbejdet.
Sidste år kunne Fonden deltage i indvielsen af Borgerforeningens nyrenoverede kulturhus i Svendborg – i dag er turen så kommet til Tåsinge. For begge de to projekter gælder, at sigtet er at komme borgerne i området til nytte og gavn. – Et unikt samlingssted for beboerne, og som vil kunne rumme mange fremtidige kulturelle arrangementer til gavn for samfundet.
Med Fondens stifter, skibsreder A.P.Møllers tilknytning til området er det naturligvis en særlig glæde at yde støtte på denne egn. A.P.Møller tilbragte sine barneår og havde sin skolegang i Svendborg, hvor familien havde bosat sig i 1884. Det var ligeledes i Svendborg at shippingmanden A. P. Møller sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller den 16.april 1904 stiftede Dampskibsselskabet Svendborg – et selskab der fortsat er moderselskab for A. P. Møller – Mærsk Gruppens verdensomspændende aktiviteter, og som dermed er basis for Fondens virke.
A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er stolt over at have bidraget til renoveringen af Taasinge Forsamlingshus og ønsker hjerteligt til lykke med resultatet i håbet om at Huset må blive til nytte og gavn for sine brugere i mange år fremover, at der vil blive passet godt på det, så det kan fortsætte med at være en pryd for øen”.
Livet går videre.
Sonia Brandes fortalte om, hvad der havde inspireret hende til udsmykningen i den store sal: at selv om de store kærlighedsdramaer hver for sig er tragedier, så går livet videre for dem, der er tilbage, og det har hun illustreret ved personerne, der løber videre imellem de store egetræer inspireret af Ambrosiusegen og det store egetræ på Landet kirkegård.
Arkitekt Anders Hulgaard……..?
Løftede blikket højere.
Arkitekt Anders Hulgaard, der har haft ansvaret for renoveringen af Taasinge Forsamlingshus, sagde, at det var med stor glæde og stolthed, at han på vegne af C&W-arkitekter og AIK ingeniører kunne ønske tillykke og sige tak for et spændende og tillidsfuldt samarbejde igennem hele processen.
”Det er jo flere år siden, vi mødtes i de små stuer til kaffe og kringle for at diskutere husets fremtidsmuligheder. På det tidspunkt var det svært at få løftet blikket højere end til et tæt tag og nye tagrender. Heldigvis var der enighed om, at det kunne være smukt at få salen gjort til et lysere lokale med sammenhæng til parken, hvor man i gamle dage bl.a. havde gymnastikopvisning. Så I skal have stor ros for engagementet og sammensætningen af jeres ”ildsjælepulje”, hvor Mogens styrer den daglige butik, og Hans Jørn har den særlige evne at kunne overbevise andre om, at I har en god sag, og at Taasinge Forsamlingshus fortjener fondsstøtte, hvorefter dette er sket.
Det var jo fantastisk, at man her i lokalområdet i tiden op til 1934, da huset blev indviet, kunne mobilisere en sådan kæmpeopbakning og rejse de nødvendige midler på et tidspunkt, da landbruget var i alvorlig økonomisk krise, og da der ikke var nogle ”stor-donorer” som Mærsk og Real Dania. Alligevel løftede man blikket og fik rejst et af ”landets” smukkeste forsamlingshuse. Tegnet af vor anerkendte arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen, kendt bl.a. fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup og især svømmehallen for hvilket kan fik sølvmedalje ved Olympiaden i 1928 i Amsterdam.Det er tankevækkende og indgyder respekt”, sagde Anders Hulgaard, og fortsatte: ”Det var med den baggrund, at vi gik ind i arbejdet med at udforme et restaureringsprojekt. Vi havde det held, at vores tegnestue ejer de gamle smukke tegninger, så vor opgave har primært været at fjerne en uheldig tilbygning, etablere et smukt dagslys i salen og så sikre, at huset i teknisk henseende er klar til de næste 75 år. Det har været en spændende proces og især samarbejdet med vores kunstner Sonia Brandes om bl.a. farvesætningen i relation til kunstværket. Vi ønsker Taasinge Forsamlngshus, dets ildsjæle og de kommende brugere, stort tillykke”.